02/01/2026
I 1980’ernes Riparbella i Toscana møder
vi Arthur (Josh O’Connor), netop løsladt
fra et italiensk fængsel. Han er en forhut-
let, ubarberet brite i et slidt jakkesæt,
som oprindeligt var en arkæologisk for-
sker, men nu har slået sig sammen med
en bande muntre gravrøvere (eller ”tom-
baroli”), for med kvistgang at finde og
grave uvurderlige etruskiske oldsager
frem om natten og sælge dem om da-
gen for en slik til den lyssky forhandler
Spartaco (Alba Rohrwacher), der holder
auktioner over kosterne ombord på en
luksusyacht fyldt med Toscanas kreative
og champagnebællende klasse. Arthur
bor i et usselt blikskur ved bymuren, lam-
met af sorg over at have mistet Beniam-
ina (Yile Vianello), den forsvundne dat-
ter af Flora, en lokal, aldrende aristokrat
(Isabella Rossellini). Han håber at blive
genforenet med Beniamina i det hin-
sides, men etablerer alligevel langsomt
en ny følelsesmæssig forbindelse med
Italia (Carol Duarte), en ung kvinde, der
engang var Floras ulønnede stuepige og
sangelev, nu fyret for at skjule to børn i
hendes enorme, faldefærdige og utætte
villa, hvor Flora selv har et alter dedikeret
til sin vildfarne datter. Vi følger Arthur på
natarbejde og i dagtimerne i en verden,
der er både drømmende og magisk, holdt
sammen af en knaldrød tråd, som engang
løsnede sig fra Beniaminas strikkjole. Nar-
rativet om Beniamina og Arthur er en slet
skjult parafrase på myten om Orpheus og
Eurydice, og mens Rohrwachers tragiske
kærlighedshistorie slynger sig legende
om sine personer, adresserer den klart
den organiserede kommercielle plyn-
dring og sælgen ud af den italienske kul-
turarv, som overklassen køber og myn-
dighederne mere eller mindre ignorerer.
Undervejs trækker fortællingen på både
italiensk historie og etruskisk mytologi og
er mættet med en sanselig og eventyrlig
magi. Og så har filmen en sublim afslut-
ning, som ikke skal røbes her, men ses, for
filmen er et must for enhver cineast.
Italien, Frankrig, Schweiz 2024, 130 min.
Instruktion og manuskript: Alice Rohrwacher
Medvirkende: Josh O’Connor, Carol
Duarte, Alba Rohrwacher, Isabella Rossel-
lini
Søndag den 4. januar kl. 16
Vejle Filmklub i Lido Biografen
Søndertorv 1, Vejle