24/01/2026
Årets første opslag – og vi starter stærkt! 🏆
På fredag tager vi igen imod alle fagskolerne til Danske Malermestres Landsstævne – og i år sætter vi ny rekord:
👉 310 lærlinge og undervisere fra samtlige malerfagskoler i hele landet kommer med til messen. Det er fantastisk at se, hvordan interessen for branchen og fællesskabet bare vokser.
På messen kan man opleve ca. 50 af branchens dygtigste leverandører, inklusive vores eget Spekter‑univers. Og i TeamSpekters lærlinge‑lounge står vi klar til workshop med fokus på årets tema:
🎯 Malere er atleter – om fokus, udstyr, mindset og den professionelle stolthed, der driver vores fag.
Vi glæder os helt vildt til at byde velkommen, skabe energi, dele inspiration og vise, at malerfaget er et sted, hvor man både kan udvikle sig, nørde og blive en del af et stærkt fællesskab.
Der er åben adgang for alle til Landsstævnet i Odense Congress Center både torsdag og fredag.
Ses vi på messen? 🙌