07/07/2025
Kære Kunder.
Vi vil gerne udtrykke vores dybfølte taknemmelighed for jeres uovertrufne støtte og smittende gode humør, som I har delt med os gennem vores mange unikke og til tider skøre arrangementer på Bar Bund. Det har været en sand fornøjelse at have jer med på rejsen. Desværre må vi meddele, at vores drøm på Adelgade 109 når sin ende ved udgangen af august.
Lørdag den 23. august 2025 bliver vores sidste åbningsdag.
Dette skyldes, at vores udlejer har besluttet at bruge lokalerne til eget formål. Vi er stadig ved at finde vores egne ben i denne hurtige omvæltning og kan derfor ikke med sikkerhed oplyse om vores fremtidige planer.
Vi håber, at I, trods ferie og festivaltid, vil finde tid til at besøge os en sidste gang. Lad os skabe endnu et minde sammen og sige farvel på bedste vis. Jeres tilstedeværelse vil betyde alverden for os i denne svære tid.
Med venlig hilsen
Bar Bund