12/04/2026
Louie & Venner ♥️ Rørvig Friskole
D. 30. april inviterer vi og Rørvig friskoles støtteforening til fundraiserfest, hvor vi skal spise, grine og hygge os, og så skal vi byde på helt særlige genstande til en vaskeægte hammerslags-auktion.
Hele aftenen er blevet til med et ønske om at bakke op om vores allesammens fineste lilleskole, og derfor er alle velkomne. Vi disker op med en masse små delevenlige serveringer, som sender os til middelhavets varme forår, og vi skal nok sørge for at både store og små bliver mætte og tilfredse. Middagen koster 250 kroner for voksne og 75 for børn og betales til støtteforeningen på aftenen. Vi sætter os til bords 17.30 🍽️ De som ikke vil spise med kan kigge ind til auktionen fra klokken 19. Auktionen starter kl. 19.30.
Book dit bord her: https://shop.fresto.io/en/louie-and-venner/booking
Vi håber at se både lokale, sommerhusgæster, forældre, bedsteforældre, søskende og alle andre, som har lyst til at binde bånd mellem vores by og skolen.
Hvis du brænder inde med noget skønt af værdi, som kan sælges på auktion, så skriv til Laila på 26149209 - det kan både være genstande, oplevelser eller noget helt tredje. Hvis det er større ting er der mulighed for afhentning.
Aftenen bliver til med hjælp fra en masse frivillige hænder fra Rørvig friskoles støtteforening og Louie&Venner og vi håber sådan, at alle der gerne vil støtte vores fine skole har lyst til at komme og være med 🫶🏼🧡