25/08/2026
Prøvesmag vores nye frokost sandwiches denne weekend! 🥪
Som I så i går, har vi bygget, bagt og brygget på nogle nye sandwiches.
Et projekt, der startede inden sommerferien, som vi selv synes, vi er ved at være i mål med!
Vi vil gerne prøve dem af denne weekend, så vi har mulighed for at høre jeres mening om dem, inden de lanceres officielt.
Så denne fredag, lørdag og søndag (28.-30. august) fra kl. 11:00-17:00 kan I købe vores nye sandwiches!
Vi har lavet fire forskellige, som præsenteres her:
1. Banditten
Smurt med en mild chili/bbq-mayo, langtidsstegt oksespidsbryst, syltede agurker og rucola - 85 kr.
2. Sheriffen
Smurt med en cæsardressing, langtidsstegt kyllingebryst og rucola - 80 kr.
3. Skurken
Smurt med en urtecreme, stærk salami, artiskok og rucola - 80 kr.
4. Betjenten
Smurt med pesto og mild chili/bbq-mayo, frisk mozzarella, oliven, syltede agurk og rucola - 80 kr.
Skal du have noget at skylle sandwichen ned med, kan du få en Pepsi Max eller en Faxe Kondi med for sammenlagt 90 kr.
Vi glæder os til at høre jeres meninger og ikke mindst lave dem til jer.
Vi ses! 😎