12/11/2021
Vejen er let banet for en følelse af utilstrækkelighed for de velfærdshelte der arbejder i fronten, når de medmennesker de skal yde omsorg, har yderst komplekse lidelser og de rammemæssige kapacitets betingelser er udfordret.
Derfor er selvomsorg med fokus på opdyrkning af selvmedfølelse af vital betydning og en integreret del af de forløb i “Omsorg i Balance” jeg samarbejder med flere velfærdsinstitutioner omkring.
Det var netop den passage vi nåede frem til den anden dag, med en gruppe plejehjemspersonale. Det var en vigtig, stærk, sårbar og bevægende stund.
Her er en lille vignet og essens af hvad selvmedfølelse handler om....
“Medfølelse i relation til sig selv har hverken noget med selvtillid eller selvværd at gøre og ej heller er det et selvforbedringsprojekt. Vi er helt igennem gode nok som vi er med al vores
lort og al vores skønhed, al vores uperfekthed og byggesjusk. Ligesom det ikke har det
fjerneste med navlebeskuende selvoptagethed at gøre. Det er medmenneskeligt altomfavnende.
Medfølelse med os selv drejer sig at være sammen med os selv på en sådan måde at vi i accept, nænsomhed og venlighed tillader alle fænomener at komme til bevidsthed, strømme gennem sindet og blive budt hjertelig velkommen og omfavnet af gæstfrihed. Og, heri minde os selv om, at et hvert fænomen af tanker, følelser, stemninger, tilstande og eksistentielle anliggende er fælles menneskelige fænomener. Fænomener som vi hjemsøges af, fordi vi netop er er del
af den fælles menneskelige erfaring og ikke fordi vi lige netop er den individualitet vi
identificerer os selv med. Lige her er vi ikke unikke.
Fra tid til anden er nogle af disse fænomener vanskelige at rumme – måske endda forbudte og tabuiseret- og vi bliver sårbare og skrøbelige. Måske til tider hårde ved os selv. Her er det hjælpsomt at minde os selv om, at vi får besøg af disse fænomener fordi vi netop er en del af den fælles menneskelige erfaring. Og vores medmennesker, nært som fjernt, dem vi holder af, dem vi ikke bryder os om og dem vi har et mere neutralt forhold til - på samme vis hjemsøges de alle af disse fænomener, som de bøvler med at rumme. De rammes ligeså af eksistensens sarthed. Vi er her i samme båd. I denne påmindelse om det fællesmenneskelige, kan vi tillade at møde og omfavne os selv med mildhed, venlighed, omsorg og medfølelse. Deraf
selvmedfølelse. Det sætter os selv fri og herfra kan vi møde de andre med et empatisk, venligt og medfølende overskud og dermed også sætte dem fri. Denne grænseløse medfølelse ser med klarhed gennem alle rustninger vi iklæder os, de mure vi søger ly bagved, de masker vi gemmer os under - alle illusioner om adskilthed opløses som skyer på himlen.
Her åbnes muligheden for, hvad man kunne kalde eksistentiel solidaritet og forbundethed”
~ Bensaid Vincent Jlil
