10/09/2026
UGENS GÆST PÅ SKØL
UGENS GÆST PÅ SKØL er en helt ny tradition, hvor vi løbende vil introducere nogle af de mange forskellige ansigter, der er med til at sprede god stemning hos SKØL.
Og vi lægger stærkt ud med et dobbeltportræt!
Mød Ea (25) og Glenn (26).
Ea er lokal fra Kalundborg, mens Glenn har taget den lidt længere vej til SKØL og kommer fra Corps-Nuds i Bretagne, Frankrig.
Til daglig arbejder Ea som grafisk designer, og fritiden går med tennis, løb og træning. Glenn arbejder med konstruktion hos NNE, og når han ikke hænger ud hos SKØL, står den på tennis og havearbejde.
I glasset har de ILDMOST, vores helt nye West Coast IPA med chili, som er brygget særligt til Food on Fire-festivalen, som løber af stablen på lørdag i Sorø.
Her står SKØL selvfølgelig klar til at skænke kolde øl!