19/09/2025
DET GULE PAKHUS DOKUMENTAR - NY TEASER UDE NU!
💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛💛
I dette kapitel tager vi tilbage til starten. Til FARVERGADE – et slidt hjørne af Horsens midtby, hvor en flok utilpassede unge fandt hinanden og på eget initiativ skabte et helt unikt fristed. Her var der ingen voksne, der blandede sig. Ingen faste rammer eller regler. Kun gaden, friheden og en ustyrlig fantasi, der voksede vildt mellem murbrokker og baggårde.
Farvergade blev et kreativt selvforsvar. Et oprør mod det pæne, det planlagte og det etablerede. Det var her, drømmen om et kulturhus begyndte at tage form – ikke som en fin idé på et skrivebord, men som et råb om plads til at være, skabe og leve på egne præmisser.
Herunder kan du læse et lille uddrag af et af de mange, mange skriftlige bidrag som er blevet indhentet i forbindelse med skabelsen af DGP dokumentaren. En dokumentar, som vi glæder os til engang i fremtiden, at præsentere i sin fulde længde.
"Dengang i slutfirserne, start halvfemserne, var det nok lidt lettere at gennemskue tingenes sammenhæng. Der var ikke så meget støj og sociale medier til at aflede og komplicere tingenes beskaffenhed. Der var ikke den massive, manipulative, sociale psykoingeniørkunst til at stege vores hjerner og gøre os til slaver af dopamin. Vi havde i alt fald ingen problemer med at gennemskue den verden, vi var blevet kastet ind i. Der var jo ingen af os, der aktivt havde valgt at blive født. Vi var i en verden styret af magtgale, gamle mænd, der konkurrerede internt om, hvilken ideologi der var den bedste, og verdens befolkning var ufrivillige gidsler uden indflydelse i deres drama. Vi blev født, og så var det hele tilrettelagt på forhånd. Et præfabrikeret liv, hvor alle mennesker skulle overbevise sig selv om, at vi havde et valg: Bliv født, gå i skole, få et arbejde og dø!
Vi ville ikke finde os i, at alt var købt og solgt på forhånd. Spillet var fup, og nogle snød. Nogle få levede godt på bekostning af, at mange havde det dårligt. Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvordan har nogle fået bemyndigelsen til at bestemme over vores liv? Vi var optaget af, hvorfor vi var til. Hvad er meningen med det hele? Hvad bød dette liv på af reelle muligheder- hvor vi ikke bare fulgte normen som kvæg?
Det var let at se, at det hele handlede om penge, magt og status, og vi ville ikke være en del af det spil. Vi vidste, hvordan den åbenlyse svindel fungerede: Når de rige røver de fattige, kalder man det forretning. Når de fattige gør modstand, kalder man det vold. Vi vidste, at politiet ikke var folkets beskyttere, men de riges private vagtværn. Og så forventede de oven i købet, at vi skulle betale for dem via skatten.
Vi ville ikke arbejde for nogen. Vi ville arbejde med nogen, og det handlede ikke om ego, men fællesskab. Hvorfor bruge et helt liv på at skrabe en masse døde objekter til os for at opnå anerkendelse fra nogle mennesker, vi ikke engang brød os om? Du kan ikke tage din formue med dig, når du dør. Materiel velstand er et værdiløst mål. Penge korrumperer din sjæl.
Vi ville være sammen om at skabe kunst og musik. Hvis vi kunne få lov til det i fred, ville vi ikke kræve meget. De andre kunne få lov til at fortsætte deres idiotiske spil uden vores indblanding, men de ville jo død og pine have, at vi skulle være ligesom dem. Og derfor kunne man spørge: Hvor meget ville de betale os for, at vi ikke kom og tog det hele fra dem. På den anden side havde de meget lidt, som vi reelt ville have?"
I dette kapitel tager vi tilbage til starten. Til Farvergade – et slidt hjørne af Horsens midtby, hvor en flok utilpassede unge fandt hinanden og på eget ini...
