20/11/2024
Kære skønne Odden
Alting har en ende - og sådan er det også for Vin på Spidsen
Efter to helt fantastiske sæsoner i Auktionshallen, har vi valgt at stoppe. Der er mange grunde - men vigtigst af alt, er vi nået frem til den konklusion, at det ikke er muligt at drive så omfattede et projekt i fritiden. Dette kombineret med nye karriereveje og så skylder vi vores familie at være mere tilstede.
Vin på Spidsen har været den vildeste oplevelse. For halvandet år siden stod vi med en tom hal og en tvivlsom ide. Fast forward og vi kan se tilbage på fantastiske koncerter, madarrangementer og havnefester samt utroligt meget nærvær, glæde og venskaber. Vi har mødt de dejligste mennesker blandt havnens øvrige brugere og alle vores søde gæster.
Vi er så uendeligt taknemmelige for den måde vi er blevet modtaget. Det er 100% den glæde I har udtrykt, der har været vores drivkraft og motivation. Og vi vil sige 1000 tak for opbakningen til vores arrangementer, som har gjort, at vi har turde kaste os ud i i koncerter med nogle af DK's bedste artister. Vi har oplevet koncerter, vi aldrig vil glemme.
Vi startede Vin på spidsen, fordi vi ønskede at skabe liv i Auktionshallen og på havnen. Det synes vi er lykkedes. Det er den fortælling, vi vil gemme i vores hjerter, mere end ærgrelsen over, at vi nu må lukke.
Vi håber og tror på, at det liv der er skabt kommer til at fortsætte. Vi håber, at andre har mod til at forfølge nye og egne ideer og drømme i hallen og på havnen. Odden Havn har et fantastisk potentiale.
Tusind tak til alle på Odden
Tusind tak til alle vores dejlige gæster
Tusind tak til alle vores samarbejdspartnere.
Kærlig hilsen fra
Carsten og Ea