Musik i Gryden

Musik i Gryden Musik i Gryden's officielle side på Facebook - med konkurrencer og her får du alle nyhederne førs Dette er Musik i Gryden nye officielle side her på Facebook.
(255)

De tre underafdelinger i GGIF – gymnastik, håndbold og fodbold - har i en årrække arbejdet sammen om større arrangementer som julebal og servering ved Den jyske Sparekasses garantmøder. I forbindelse med disse arrangementer var det flere gange blevet luftet på bestyrelsesplan, at vi burde sætte gang i en udendørs koncert, som virkelig kunne trække folk op af stolene. Disse tanker fik endnu mere næ

ring, da samarbejdet om en række arrangementer i forbindelse med foreningens 100 års jubilæum i 2002 forløb på bedste vis. Det var året efter, at foreningen forsøgte at trække Lars Lilholt til Grindsted, men da kunstneren ikke rigtigt kunne besinde sig, blev det klart, at der måtte forsøges nye veje. Ambitionerne var høje, og på et tidspunkt var der ”et halvt tilsagn” fra Kim Larsen, som på den ene side var ønskekunstneren, men rigtig nok også en ordentlig mundfuld til en koncert, vi reelt ikke havde nogen erfaring med at arrangere. Kim meldte dog fra, og i stedet blev der hen over foråret 2004 tegnet kontrakter med Shubidua, Tørfisk, Neighbours og Take Off, så nu var det bare om at komme i gang med alle andre praktiske gøremål som f.eks at indhente tilladelser fra kommunen, politiet og beredskabschefen. Der blev nedsat en arbejdsgruppe på 12 mand: Kurt Holm, Bent Kirkegaard, Per Knudsen, Aksel Pedersen, Niels Chr. ”Niller” Jensen, Søren Klausen, Morten Melvej, Michael Eisig, Pauli Jørgensen, Jimmy Andersen, Palle Jacobsen, Chris Ælmholdt. Arbejdsopgaverne blev fordelt, og foreningerne gik i gang med at hverve de mange hjælpere, der skulle bestyre salgsstederne. En opgave, der overraskende nok gik rimeligt problemfrit. Grindsted Stadion måtte ligeledes gøres klar til de mange tilskuere, og fik etableret ny 4-m bred trappe ved indgangen, og volden blev gravet ud ved østporten, så lastvogne kunne komme ind med scene, lys og lyd mm. Lørdag den 7. august 2004 kunne dørene så slås op for ca. 1700 betalende gæster. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og gæsterne råhyggede sig på tæpper og klapstole i venners lag.

Vi vælger at hjælpe og støtter den nye festivals afløser i Billund Kommune. Derfor overdrager vi hele vores varelager og...
12/01/2025

Vi vælger at hjælpe og støtter den nye festivals afløser i Billund Kommune. Derfor overdrager vi hele vores varelager og alle materialer til Hedens Festival 🐰🎸
Hop ind og følg deres facebookside og hold dig opdateret på den nye festival 🎶
Hilsen GGIF Håndbold, Fodbold & Gymnastik 🤾⚽️🤸

🐰🎸TUSIND TAK til Musik i Gryden 🎶
GGIF Håndbold - GGIF Fodbold - GGIF Gymnastik, Grindsted
Som har overdraget hele varelageret & deres materialer fra Musik i Gryden
Det er en fantastisk start for Hedens Festival
Vil du også være etablerings sponsor, så vi kan få en ny festival i Billund kommune se mere på: https://forms.gle/H4T5Ndd1UtDc2tFj8

Musik i Gryden lukker Efter 20 år med Musik i Gryden er det desværre tid til at sige stop, mener arrangørerne bag festiv...
02/11/2024

Musik i Gryden lukker

Efter 20 år med Musik i Gryden er det desværre tid til at sige stop, mener arrangørerne bag festivalen
Musik i Gryden så første gang dagens lys i 2004, hvor de 3 daværende formænd i GGIF Kurt Holm, Chris Ælmholt og Bent Kirkegaard tog initiativ til, hvad der skulle vise sig at være startskuddet til Grindsteds største havefest. Utallige af de største bands i Danmark har gennem årene været turen forbi gryden.

Men nu er det desværre tid til at sige stop mens legen er god, mener de 3 foreninger GGIF Fodbold, Gymnastik og Håndbold som står bag koncerten. Vi er kommet til et punkt, hvor det økonomisk ikke er forsvarligt at forsætte, udtaler Rikke Kirkegaard fra GGIF Gymnastik. Vi er alle tre foreninger sat i verden for at tilbyde idræt til børn og unge i Grindsted, supplerer Flemming Pedersen fra GGIF Håndbold. Det kan vi som foreninger ikke risikere at sætte over styr, fordi vi også skal være festival arrangører.

Musik i Gryden har i rigtig mange år været et stort supplement til de 3 foreningers økonomi. Efter Corona epidemien er omkostningerne til at drive festivalen dog blevet højere, end vi har kunne hente ind gennem billetprisen og salg af mad- og drikkevarer. Det førte til et underskud på 350.000 kr. i 2023, mens det for 2024 heldigvis blev til et overskud på 150.000 kr. til deling mellem foreningerne. I disse tal, er der ikke indregnet løn, til de hundredvis af frivillige som år efter år har lagt en kæmpe indsats for at få koncerten afviklet.

Koncerten i 2024 blev en kæmpe succes med 3.500 deltagere., perfekt festival vejr og rigtige mange roser til musikprogrammet både før og efter koncerten, hvor det igen også var muligt at høre lokale bands at spille. Hvis vi kunne gentage 2024 koncerten igen i 2025, men hvor vi rammer en rigtig regnvejrsdag, så står vi tre foreninger til et kæmpe underskud. Det vil gå ud over vores tilbud til vores medlemmer, som primært er børn og unge, og det kan vi ikke forsvare udtaler Mathias Vips fra GGIF Fodbold. Arbejdsindsatsen og den økonomiske risiko hænger desværre ikke sammen mere.

Foreningerne bag Musik i Gryden vil gerne sige Ronni Sebastian Lade Eriksen, som var tovholder på festivalen for 2024, en kæmpe tak for at gentænke festivalen og for de hundredvis af timer som Ronni har lagt i at afvikle koncerten i 2024. Ligeledes en kæmpe tak til alle de frivillige som igennem årene har brugt ferier, uger og weekender for at realisere Grindsteds største havefest. Det har været kæmpestort og vi er virkelige kede af at måtte tage denne beslutning siger de 3 formænd samstemmende. Den største tak skal dog gå til det trofast publikum i Musik i Gryden, overfor hvem vi er rigtig kede af at skulle komme til denne beslutning.

GGIF Fodbold, GGIF Gymnastik, Grindsted og GGIF Håndbold

Var du Frivillig i 2024.? 🙏🏻 Stort tak til dig.! Hvis du ikke var oprettet i Conventus, håber vi du vil udfylde dette li...
07/08/2024

Var du Frivillig i 2024.? 🙏🏻 Stort tak til dig.!
Hvis du ikke var oprettet i Conventus, håber vi du vil udfylde dette link.
https://www.conventus.dk/dataudv/www/new_tilmelding.php?foreningsid=4502&gruppe=935831&skjul_nyt_medlem=0&skjul_allerede_medlem=0&sprog=da

Ny Frivillig til 2025.?
Kunne du tænke dig at være frivillig i 2025, hvis vi skal lave Musik i Gryden igen.
Må du meget gerne forhånds tilmelde dig her (ikke bindene)
https://www.conventus.dk/dataudv/www/new_tilmelding.php?foreningsid=4502&gruppe=935832&skjul_nyt_medlem=0&skjul_allerede_medlem=0&sprog=da

Tak til Faustix for den vildeste afslutning på Musik i Gryden 2024 🔊💪🏻🎶 tak til alle der gas den max gas lige ind til de...
06/08/2024

Tak til Faustix for den vildeste afslutning på Musik i Gryden 2024 🔊💪🏻🎶 tak til alle der gas den max gas lige ind til det sidste ! Det var vildt 💃🪩🕺

Hittegodskontoret brændte inde med et sortiment af hatte, trøjer, sutter, tasker en pibe og en taske med skiftetøj. Noge...
04/08/2024

Hittegodskontoret brændte inde med et sortiment af hatte, trøjer, sutter, tasker en pibe og en taske med skiftetøj.
Nogen der savner noget?

04/08/2024

Adresse

Søndre Boulevard 11
Grindsted
7200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Musik i Gryden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Musik i Gryden:

Del

MUSIK I GRYDEN

Dette er Musik i Gryden nye officielle side her på Facebook. De tre underafdelinger i GGIF – gymnastik, håndbold og fodbold - har i en årrække arbejdet sammen om større arrangementer som julebal og servering ved Den jyske Sparekasses garantmøder. I forbindelse med disse arrangementer var det flere gange blevet luftet på bestyrelsesplan, at vi burde sætte gang i en udendørs koncert, som virkelig kunne trække folk op af stolene. Disse tanker fik endnu mere næring, da samarbejdet om en række arrangementer i forbindelse med foreningens 100 års jubilæum i 2002 forløb på bedste vis. Det var året efter, at foreningen forsøgte at trække Lars Lilholt til Grindsted, men da kunstneren ikke rigtigt kunne besinde sig, blev det klart, at der måtte forsøges nye veje. Ambitionerne var høje, og på et tidspunkt var der ”et halvt tilsagn” fra Kim Larsen, som på den ene side var ønskekunstneren, men rigtig nok også en ordentlig mundfuld til en koncert, vi reelt ikke havde nogen erfaring med at arrangere. Kim meldte dog fra, og i stedet blev der hen over foråret 2004 tegnet kontrakter med Shubidua, Tørfisk, Neighbours og Take Off, så nu var det bare om at komme i gang med alle andre praktiske gøremål som f.eks at indhente tilladelser fra kommunen, politiet og beredskabschefen. Der blev nedsat en arbejdsgruppe på 12 mand: Kurt Holm, Bent Kirkegaard, Per Knudsen, Aksel Pedersen, Niels Chr. ”Niller” Jensen, Søren Klausen, Morten Melvej, Michael Eisig, Pauli Jørgensen, Jimmy Andersen, P***e Jacobsen, Chris Ælmholdt. Arbejdsopgaverne blev fordelt, og foreningerne gik i gang med at hverve de mange hjælpere, der skulle bestyre salgsstederne. En opgave, der overraskende nok gik rimeligt problemfrit. Grindsted Stadion måtte ligeledes gøres klar til de mange tilskuere, og fik etableret ny 4-m bred trappe ved indgangen, og volden blev gravet ud ved østporten, så lastvogne kunne komme ind med scene, lys og lyd mm. Lørdag den 7. august 2004 kunne dørene så slås op for ca. 1700 betalende gæster. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og gæsterne råhyggede sig på tæpper og klapstole i venners lag.