19/11/2024
Så er det tid til Riglos Lagersalg!
Kære v.Lo venner
Som traditionen byder, er der atter besparelser på Riglos' vine ved køb af hele kasser. Konceptet er enkelt: Du forudbestiller ved at sende en mail til [email protected], hvor du oplyser hvor mange flasker, du ønsker at købe. Husk, kun hele kasser (a 6-stks.).
Bestilling skal vi modtage senest fredag d. 29. november. Vinen bestilles ind fra lageret og skal betales og afhentes på Istedgade 61 den følgende tirsdag d. 3. december fra kl. 15 indtil kl. 22. Kan I ikke afhente på dagen, bedes I gøre opmærksom på dette ved bestillingen og ellers kan I risikere at ordren annuleres.
Riglos 2019 Gran Malbec 150 kr. (249 kr. normalpris)
Riglos 2019 Gran Cabernet Sauvignon 160 kr. (249 kr. normalpris)
Riglos 2019 Gran Cabernet Franc 160 kr. (249 kr. normalpris)
Vi har desværre udsolgt af Riglos Gran Corte i år. Til gengæld kan vi tilbyde både Malbec og Gran Corte fra det (også) glimrende hus, Pulenta Estate, som ligeledes er specialister fra det argentinske højland. Stilistisk er Pulenta noget mere til den polerede og fløjlede side, hvor især tanninerne kæler noget mere for ganen. Hos Riglos fremstår de altid lidt mere markerede end hos Pulenta.
Pulenta Estate Malbec 2020 150 kr. (249 kr. normalpris)
Pulenta Estate Gran Corte 2019 250 kr. (369 kr. normalpris)
Som altid behandles bestillingerne efter først-til-mølle princippet og jeres bestilling er modtaget og accepteret når I modtager en bekræftelse fra os.
Bedste hilsner fra
team v.Lo