Café GG & 3. Halvleg/V Gert Godthjælpsen

Café GG & 3. Halvleg/V Gert Godthjælpsen Velkommen til Cafe GG - 3. Halvleg

Vi har åben og glæder os til at se jer!

Kontakt endelig hvis i ønsker med i eller ud af huset
Eller hvis i kunne ønske at afholde et selskab hos os, vi glæder os til at hører fra jer

08/04/2022

Hvad er en grøn bil?

Lad mig for god ordens skyld starte med at bekende kulør:

Jeg elsker biler!

Privatbilismen er i min optik en af civilisationens hjørnestene.
Enkeltindividets evne og frihed til at transportere sig selv, sin familie, varer og tjenesteydelser på tværs af nationalgrænser og kommune-skel danner grundlaget for frihandel, vidensdeling, innovation og skiferier. Uden privatbilismen ville mennesket stadig sidde om lejrbålet og spise med fingrene.

Jeg er ikke alene i min begejstring for privatbilismen.
Verden over, i samtlige lande uden undtagelse, går det fremad for privatbilismen. Når mennesker får penge mellem hænderne realiserer de drømmen om at få deres egen bil.
Tallene er soleklare!
Der er i dag knapt 1 milliard biler på verdens veje! Tænk engang, det hele startede for 135 år siden med Carl Benz´s geniale patent…. den første bil.
Alle der beskæftiger sig med autobranchen er enige om, at udviklingen er ustoppelig og sågar accellererende. I 2050 vil der være dobbelt så mange! En milliard mennesker vil altså indenfor de kommende 28 år opnå deres drøm og udleve deres fryd ved at få deres egen bil - det er skønt!
Jeg husker tydeligt min første bil og den intoksikerende fornemmelse af frihed og vinger. Jeg under hver eneste afrikaner, inder, kineser og sydamerikaner den sammen glæde. Velkommen i klubben!!

Jeg tror, at de politiske kræfter der forventer de kan hindre, standse eller reducere disse menneskers drøm om egen bil, vil opdage at det er sværere end at få vand til at løbe opad.

Måske er el-biler fremtiden? Jeg ved det ikke. Måske ligger der en revolutionerende ny batteriteknologi lige rundt om hjørnet som ikke er udfordret af ekstreme mineral-flaskehalse og uhyrlige minearbejder-vilkår i den tredje verden? Måske er et nyt flydende brændstof på vej? Måske bliver det brint? Måske noget helt fjerde? Ingen ved det! Dem der siger de ved det, ved det heller ikke….
Fremtiden, det skidt…., næsten umulig at spå om.

Ét ved vi dog:

De nuværende el-biler er store, tunge, komplicerede, dyre, ineffektive og formodentligt tynget yderligere af en relativt kort livscyklus. På trods af massiv politisk medvind, skattelettelser og en næsten nyreligiøs journalistisk opbakning går det umådeligt trægt med at få bilerne solgt. Lars Løkkes lovede "1 million elbiler i 2030” er forlængst gået i glemmebogen og i stedet bruges i dag elastik-begrebet “grønne biler” ….. flere grønne biler.
Men hvad er en grøn bil?

4 milliarder kroner i skattelettelser har man givet til hybridbilerne for at fremskynde dette politiske trofæ…de grønne biler, men nu viser frisk forskning desværre, at disse hybridbiler ikke udleder mindre Co2 end en hvilken som helst anden nyere fossil-bil, så hvorfor fyre 4 milliarder af på det?

Politisk prestige?
Kortsigtet tisse-i-bukserne-handlekraft?

Selv EU har i 2026 dømt hybridbilerne sorte.

Tilad mig et alternativt bud:

Behold din gamle bil lidt endnu!
Spar verden for en enormt udledningssvær ny-bilproduktion. Spar verden for gigantiske osende skibe der skal sejle alle de nye biler fra Kina til Rotterdam. Spar verden for flere unødige mellemregninger og kortsigtede hovsa-løsninger. Hold liv i din gamle bil lidt endnu og lad videnskaben finde en løsning som kan udrulles globalt og implementeres lokalt.

Tillad mig at bruge mig selv som illustrativ case for denne tese:
Min bil er en Porsche 911 fra 1969, jeg har haft den i 14 år. Den har tjent mig godt og kørt mange kilometer. Ud fra automotive rentabilitetsbetragtninger som cradle-to-grave og total-cost-of-ownership, ligger den lunt i svinget til prisen som Danmarks grønneste bil. Den kører ganske vist kun 11 kilometer på en liter benzin, men til gengæld kan den repareres og i åbenlys grad bruges igen, igen, igen og igen …..
Afskrivninger? Ingen!

Tænk engang: Min Porsche havde allerede kørt et par år da Teslas Elon Musk kom til verden i Pretoria i 1971 og med mindre hans nye hemmelige projekt har at gøre med det evige liv, vil min Porsche formodentligt stadig køre efter hans død…. Tesla-bilerne er i den sammenhæng kun en sennepsbøvs i den automotive tidslinien, skarpe i øjeblikket, hurtigt glemte igen.

Hvorfor denne glæde ved gammel mekanik spørger du måske…?

Kig ud ad vinduet og se alternativet, siger jeg.
Hvilke biler fylder i salgsstatistikkerne i disse år?
Store, tunge, komplicerede SUV-typer (Sport Utility Vehicle) er trenden. De danskere der måske for ti år siden troede sig grønne med små lette mini-biler som VW Up!, Toyota Aygo, Kia Picanto, Ford Ka, Citroen C1 eller, Gud forbyde det, Daewoo Matiz har forlængst smidt dem ud og købt nyt. Alle velbjærgede bilister bevæger sig i dag opad aspirationsstigen og køber Ford Kuga, Toyota Rav4, VW T-Cross, Peugeot 3008 og den helst store cashcow; Nissan Qashqai.
Stadigt større, tungere, mere komplicerede og forbrugende biler og en anslået livscyklus på ynkelige 16 år…. køb-og-smid-væk-biler....
I det perspektiv pinlige plastic engangsbiler …..
Bilparken bliver derved næppe grønnere?

Min gamle bil kan repareres og holdes kørende med et minimum at materialer og plastik-spild. Svigter en funktion, skiftes kablet eller knappen, og bilen kører videre, jeg har ingen problemer med evindelige softwareopdateringer og myriader af overflødige luksus-funktioner og salgs-gimmicks der svigter …. jeg HAR ingen software!
Blandt andet derfor vejer min bil det halve af en Ford Kuga PHEV.

Der kommer helt sikkert noget smart en dag, som vil få os til at fnise forlegent af de biler der netop nu kaldes grønne….
Det venter jeg på. I mellemtiden kører jeg elektrisk delebil (Green Mobility) i København og min trofaste grønne Porsche når jeg skal til Jylland.

Skulle der opstå tekniske udfordringer som jeg ikke selv kan fixe med en polygriptang og en rulle Gaffa-tape, svinger jeg ind forbi min trofaste mekaniker Jesper, som du kan møde i denne lille hyggelige film på min Youtubekanal KØR!

https://youtu.be/CHkWquE6qJI

I skyggen af utallige Corona-aflysninger har jeg været nødt til at opfinde et nyt job, min Youtubekanal som jeg laver med min gode ven Erik, er mit nye virke, jeg håber du (både du som hader mig og du som elsker mig) vil kigge med og ved din deltagelse hjælpe mit nye job på vingerne.

Tak.

Jubilæum 🇩🇰For 20 år siden, fik jeg en opringning af Mogens Ravn, min kompagnon, mens jeg var på skiferie…. ”nu kan du g...
09/03/2022

Jubilæum 🇩🇰
For 20 år siden, fik jeg en opringning af Mogens Ravn, min kompagnon, mens jeg var på skiferie…. ”nu kan du godt spare på dine penge, for 1 april overtager du biksen”.
Så fredag den 1 april 2022, holder jeg åbent hus, for familie, venner, kunder og dig 😊
Det er fra kl. 17-21, og der vil være lidt mad og drikke.

Håber vi ses.
Gert
Café 3. Halvleg
Julius Andersens Vej 1
2450 København SV

Nb. Du må gerne lave en 👍, hvis du forventer at komme, så jeg ved hvor meget øl jeg skal købe 🍺

22/12/2021

Af MF Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti   Tirsdag stemte vi om at fjerne en god kollegas levebrød samt underkende hendes folkelige og velfunderede mandat. Man kan i den grad deb…

Så blev der lige lavet lasagne til Landsholdet 🇩🇰⚽️
10/11/2021

Så blev der lige lavet lasagne til Landsholdet 🇩🇰⚽️

Lidt billeder fra dagens 1 etape 🚴🏻‍♂️
24/08/2021

Lidt billeder fra dagens 1 etape 🚴🏻‍♂️

23/08/2021
Så blev der endelig liv i vores “lille” cafe
20/08/2021

Så blev der endelig liv i vores “lille” cafe

I dag har vi fornøjelsen af Charlie”s barnedåb 🎠🎁💙
26/07/2020

I dag har vi fornøjelsen af Charlie”s barnedåb 🎠🎁💙

Husk vi har åbent igen.Dejlige kolde øl.Carlsberg har været forbi med forsyning 🍺😎
21/06/2020

Husk vi har åbent igen.
Dejlige kolde øl.
Carlsberg har været forbi med forsyning 🍺😎

08/06/2020

Yeaaa så må vi åbne 🤩🤩🤩.
Vi slår dørene op i morgen.
Kolde øl 🍺

05/06/2020

Fantastisk udmelding, at der nu må være 50 i en forsamling, MEN da vi stadigvæk ikke har hørt, om der vil blive spillet kampe, har vi desværre lukket. MEN vi er klar til at åbne, så
snart Mette gir lov til at “vi sammen må røre bolden” 😊.
Ha en fantastisk weekend 😎

Adresse

Julius Andersens Vej 1
Copenhagen
2450

Telefon

+4526841536

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Café GG & 3. Halvleg/V Gert Godthjælpsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Café GG & 3. Halvleg/V Gert Godthjælpsen:

Del