02/08/2026
Nye åbningstider hos Gaarden & Gaden
Det sidste halve år har vi brugt på at prøve forskellige ting af, justere og blive klogere på, hvordan I bruger restauranten. Vi er nået frem til en ret enkel konklusion: Vi er bedst som en lokal vinbar med et rigtig stærkt køkken. Derfor ændrer vi nu vores åbningstider, så de afspejler den måde, I faktisk besøger os på. Fra mandag til fredag åbner vi kl. 15.00, og fra kl. 17.00 serverer vi vores fulde aftenmenu. I weekenden åbner vi allerede kl. 11.30, så der er plads til både frokost, et glas vin eller en lang eftermiddag, der måske ender med middag.
Samtidig introducerer vi apéro fra 15.00–17.00 mandag til fredag. Hver uge vælger vi et glas og en lille servering, som vi synes hører sammen – en god grund til at kigge forbi efter arbejde, inden aftenen tager over. I denne uge serverer vi spansk tortilla og to glas vermut fra vores venner hos Botiga.
Vi ses!