02/05/2026
Vi elsker tjenerfaget! Fire år tager det, at optjene et svendebrev, og det med rette. For der skal tilegnes viden om alt fra udskæringer, oste, vine, grundsaucer, stegeteknikker, tranchering, flambering, sæsonbestemte menu-kompositioner, avec og cocktails og meget meget mere. Men også en knap så flamboyant kunnen om interaktion, konflikthåndtering (!), førstehjælp, hygiejne og fødevarehåndtering osv.
En tjeners fag er egentlig også en kunstart. I hvert fald den del, der har med kreative processer at gøre. F.eks borddækning, farvevalg, blomster med mere. Og det hele skal jo "sidde i skabet" i første hug! For man kan ikke gøre det om. Med en laserlampes præcision står borde, stole, håndpolerede glas og bestik samt tallerkener vinkelret - ligesom dugene selvfølgelig er lagt på dagen før, for at "akklimatisere" så de falder rigtigt.
Vi har stadig flere selskaber derude hos vores kollegaer i lufthavnen. Camilla og tjenerstaben stråler med deres evner og virkelyst fra start til slut; De elsker det. Servicefaget! Og hvor er det fedt at gæsterne kvitterer med at reservere. Kæmpe tak!
Men hey; Vi må dog lige fremhæve vores tjener-elev, Mathilde, som viser et fantastisk talent selvom tjenerfaget ikke var hendes førstevalg (hun ville studere til arkitekt i Aalborg). Heldigvis lod hun sig overtale efter et par sæsoner som sommerfugl hos os i Ekkodalshuset. Hende og Camilla leverede i dag "post til tiden" med en opdækning i Lufthavnen til en konfirmation hvor lyserød skulle være farven.
De er seje, de tjenere! Lige fra det indledende møde om selskabet, til præsentationen, rådgivning, dekoration, afviklingen og det hårde arbejde der følger bagefter med oprydningen på de sene nattetimer er hun og teamet bare "på".
Vi glæder os over at se den virketrang for servicefaget. Ikke bare her, men når man møder den i vores branche derude på restauranterne. Det er som en se en ballet!
Men hvor er det desværre blevet en sjældenhed. Det værste er, at gæsten gennem tiden har glemt, den service, de er berettiget til, når de som gæster holder deres fest eller besøger en restaurant. Så en opfordring på falderebet: Kære gæst: Frekventer de restauranter, der tager elever: For kun dermed kan vi fastholde og udbygge vores stolte fag.
Det altså, hvis du vil være sikker og tryg, når du en dag skal holde dine forældres krondiamantbryllup eller som her: Din datters konfirmation.
At gøre det så fint man kan, er ikke snobberi. Det er en standard. Dels fordi gæsten fortjener det, og dels for en restaurant aldrig er mere værd end den sidst leverede præstation. Og også fordi det kan ikke gøres om!
kh/kollegaerne i Ekkodalshuset
