21/08/2026
En kort forklaring til vores kunder
Vi er blevet opmærksomme på, at der den seneste tid er kommet nogle meget negative anmeldelser af Absolute Disko.
Vi vil derfor gerne være åbne omkring, at anmeldelserne kommer fra personer, som vi har en privat familierelation til, og at vi ikke mener, at anmeldelserne giver et retvisende billede af Absolute Disko som virksomhed.
Der bliver blandt andet fremsat alvorlige påstande om vores virksomhed og vores måde at arbejde på, som vi ikke kan genkende, og som vi mener indeholder faktuelle fejl.
Vi ønsker ikke at bruge vores kunders platform til at udstille private personer eller diskutere private forhold offentligt. Derfor kommer vi heller ikke til at gå ind i alle detaljer.
Vi vil blot gerne sikre, at vores kunder kender baggrunden, hvis de støder på anmeldelserne.
Absolute Disko fortsætter naturligvis som normalt.
Vi står fortsat ved vores arbejde, vores kunder og de aftaler, vi indgår.
Vi håber derfor, at I vil bedømme os ud fra den service og de oplevelser, I selv har haft med Absolute Disko – og ikke ud fra private konflikter eller påstande fra personer med en personlig relation til os.
Tak til alle jer, der fortsat støtter os og har tillid til Absolute Disko. ❤️
Absolute Disko